I A Klynge I har vi en række fælles værdier, som vi står på i alle klyngens daginstitutioner. Det skal være med til at sikre, at alle børn i Ørestad tilbydes et godt børneliv - og at medarbejdere på tværs af klyngen ligeledes tilbydes et godt arbejdsliv.
Vi arbejder alle ud fra den kerneopgave, vi har defineret i fællesskab: "Vi er medskabere af en barndom, der sikrer børns trivsel og udvikling".
Kerneopgaven er udgangspunkt for alt, vi gør i vores arbejde i klyngens daginstitutioner - både rutiner, indsatser og pædagogiske aktiviteter. Vi holder løbende intromøder for nye medarbejdere på tværs af klyngens daginstitutioner, så alle bliver introduceret til vores fælles værdier, visioner, børnesyn, pædagogiske metoder og faglige overvejelser.
Læs mere om vores værdier og visioner herunder.
Det gode børneliv
- Legen har høj prioritet.
- Børnene er eksperter og livsduelige på egne liv.
- Børnene inddrages i den pædagogiske planlægning.
- Børnene er glade for deres institution.
Høj faglighed
- Vi har fælles fokus på kerneopgaven.
- Vi vidensdeler med hinanden på tværs af klyngen.
- Medarbejderes specifikke kompetencer bliver bragt i spil.
- Vi undrer os og er nysgerrige på vores egen og hinandens praksis
- Vi får fælles faglige input udefra.
Sund kost
- Børnene bliver præsenteret for forskellige retter og sammensætninger af råvarer.
- Maden er økologisk og uden raffineret sukker.
- Køkkenpersonalet har fokus på faglig sparring, etik, miljøspørgsmål og madspild.
- Børnene får sunde madvaner og madmod.
Det gode arbejdsmiljø
- Vi forventningsafstemmer i forhold til hinandens roller og arbejdsopgaver.
- Vi arbejder efter de tre MED-principper (medindflydelse, medbestemmelse og medansvar).
- Vi prioriterer at være transparente i hele organisationen.
- Vi har en professionel uenighedskultur.
- Vi har en faglig omsorg for hinanden.
Klyngefællesskab
- Vi skaber formelle og uformelle rum, hvor vi får kendskab til hinandens pædagogiske praksis.
- Vi har fælles faglige, kulturelle og sociale arrangementer.
- Klyngens samlede viden er til rådighed for alle daginstitutioner og medarbejdere.