Fælles kerneopgave:
Vi har defineret vores fælles kerneopgave på tværs af klyngen således:
" at være medskaber af en barndom, der sikrer børns trivsel og udvikling"
Med det udgangspunkt, har vi sammen skabt fælles faglige indsatser til gavn for alle børn i Ørestad.
Gode Overgange
I samarbejde med skolerne og biblioteket i Ørestad har vi udviklet en fælles pædagogisk rygsæk til alle børn som vi anvender i samarbejdet om overgangen mellem børnehave og skole. Se vores flotte folder nedenunder
Sprogmiljøer
Vi har et tværgående sprognetværk bestående af sprogansvarlige for enhederne, skolerne og biblioteket. Netværket har til opgave at understøtte og sikre fælles faglig udvikling af sprogmiljøerne i enhederne. Sprognetværket er et konkret eksempel på, hvordan vi arbejder med værdierne Høj faglighed og klynge fællesskab. I investeringscasen i vedhæftet bilag, kan du læse mere om hvordan vi fremadrettet skal arbejde med at udvikle stærke sprogmiljøer for alle børn i klyngen.
Sund Kost
Det er vigtigt for os at alle køkkener leverer måltider og har en faglig praksis, der understøtter vores værdier omkring sund kost:
" Børnene bliver præsenteret for forskellige retter og sammensætning af råvarer, maden er økologisk og uden raffineret sukker, køkkenpersonalet har fokus på faglig sparring, etik, miljøspørgsmål og madspild , børnene får sunde madvaner og mad-mod"
Det pædagogiske måltid i enhederne skal afholdes med en anerkende tilgang til børn og mad og børnene skal understøttes i selvhjulpenhed gennem måltidets hverdags rutiner. Den enkelte enhed har råderum til derudover at rammesætte egne retningslinier og dogmer for det pædagogiske måltid.
Læs vores Kostpolitik
Læs om vores samarbejde med skole og bibliotek om fælles rammer for alle børn