Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hjælp til at lykkes som medskaber af den gode barndom for alle børn

Ressourceforum 

På dagtilbudsområdet arbejder vi målrettet med det forebyggende og foregribende arbejde ift. børn med støttebehov. Dette sker i form af Ressourceforum. Ressourceforum skal sikre:

• Effektiv og kvalificeret support til børn og børnegrupper med brug for støtte

• Løbende support til enhedernes arbejde med forebyggende og foregribende indsatser i det samlede læringsmiljø 

Ressourceforum er både en samarbejdsstruktur og en samarbejdsform: Et fastsat tidsrum, hvor supportmedarbejdere og enhedens medarbejdere og ledelse arbejder sammen om den pædagogiske praksis - i den pædagogiske praksis.

Samarbejdsstruktur

Ressourceforum som samarbejdsstruktur består i at klyngens enheder et fast antal gange om året anvender Ressourceforum. Anvendelsen af Ressourceforum sker enten hver 4.,6.,8. eller 12. uge – dog minimum 3 gange årligt. Hyppigheden fastsættes ud fra den enkelte enheds børnetal og sociale normering.

Samarbejdsform

Ressourceforum som samarbejdsform består i, at et fast team af supportmedarbejdere fra den tværfaglige support, tilknyttes den enkelte enhed. Supportmedarbejderne og enhedens medarbejdere samarbejder i praksis omkring forebyggende eller foregribende indsatser i læringsmiljøet enten ift. børnegruppen eller omkring det enkelte barn.

  • Ressourceforum kan fx bruges til: 
    • Observations- og feedbackforløb 
    • Gennemgang af- og dialog om TOPI 
    • Indsatser på baggrund af sprogvurderinger 
    • Sidemandsoplæring ift. målrettede aktiviteter med børn 
    • Sparring og vejledning 
    • Flerfaglig refleksion 
    • Aktionslæring 
    • Udarbejdelse af handleplaner 
    • Konkrete metoder der arbejdes med i institutionen, klyngen/netværket eller området 
    • Opfølgning på - eller justering af indsatser 
  • Det er lederen af den enkelte enhed, der er ansvarlig for at give besked om, hvilken type supportaktivitet Ressourceforum skal anvendes til fra gang til gang. 
Dokumenter

Model for Ressourceforum.pdf

Shape Created with Sketch.