Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den pædagogisk profil

Profilen Kunst og Musik i Børnehuset Else

I Børnehuset Else har vi nogle af de samme visioner for vores børn. Vi ønsker at vække og styrke børnenes nysgerrighed og kreativitet for musikken og kunsten. At lege med forskellige sanseindtryk, farver, lyde, toner og rytmer.

Vi ved fra forskning, at både musik og kunst skaber en god grobund for den øvrige læring, og gennem det kreative styrker vi både sprog, matematisk opmærksomhed, science, det kulturelle, de sociale og personlige kompetencer, det der alt sammen er med til at skabe det hele menneske og det legende menneske.

Vores evne til at huske musik, er også et effektivt læringsredskab. Længerevarende musikalsk deltagelse kan have en utrolig stor effekt, og vores glæde ved at agere i takt med musik og andre, giver sociale fordele.

Det at skabe musik sammen og lytte til musik sammen giver en følelse af forståelse, og vi er sammen på en virkningsfuld måde

Der er foretaget eksperimenter, der viser, at vi faktisk behandler hinanden bedre, vi har alle en superkraft i musik, og vi kan bruge den til at lære, føle, huske, og være sammen.

Musik skaber lykke, det at udfolde og udtrykke sig kreativt med forskellige materialer skaber lykke, ro, og evnen til at fordybe sige på længere sigt.

Æstetiske oplevelser – Skabende praksis – traditioner og værdier

 

Små børns møde med kunst og kultur kan defineres både som æstetiske oplevelser og skabende praksis. Vi skal arbejde med det at møde en kunstner, tale med en kunstner, se en kunstner arbejde el.lign. Æstetiske oplevelser er, når børn oplever og får erfaringer med forskellige professionelle æstetiske udtryksformer – f.eks. teater, musik, billedkunst, arkitektur og byrum.

Skabende praksis er, når børn afprøver forskellige æstetiske udtryksformer og får erfaringer med forskellige genrer, teknikker og redskaber. Et tredje element i form af traditioner og værdier.

Traditioner og værdier afspejler børnenes møde med kulturel mangfoldighed og erfaring med egne og andres kulturelle værdier og traditioner, f.eks. fastelavn, karneval og religiøse traditioner som Ramadan og juleaften.

Alt dette glæder vi os til at folde endnu mere ud i Børnehuset Else.